Jeg har ellers haft en hyggelig weekend.
Torsdag hyggede jeg mig med Singstar, sammen med min veninde Sandra. Mens Mark og Sandra's kæreste (Jan) var på biltur :)
Fredag gentog vi succesen og spiste lækker aftensmad sammen inden, vi tøser startede Singstar og drengene tog afsted, Mens ungerne legede sammen. Med ungerne, mener jeg Mikkel og Jan og Sandra's datter, Sarah, på 5 år. Dejligt med mørbrad og flødekartofler. umh, nam nam :)
Lørdag var vi i haven det meste af dagen. Vi har fået flyttet legehuset ned til terassen, og hegnet pillet ned. Nu mangler vi bare at få flyttet hegnet. Hullerne er gravet og stolperne fundet. det skal nok blive godt når det er færdigt.
Mikkel kom med en guld-kommentar mens Naya sov til Middag:
Mor, jeg synes vi skal have en ny baby, og det skal være en dreng, og han skal hedde Magnus, og han skal opføre sig ordenligt og lade være med at tage mine ting. (jeg synes at kunne fornemme at der er en der er en lille smule irriteret på sin lillesøster).
Men da Naya stod op igen, var der ingenting... Hun tullede bare rundt ude i haven sammen med os andre. men havde dog fundet en legetøjs-fløjte og gik så og fløjtede lidt i den. Meeeeen, der var vidst mere savl end luft i fløjten til sidst :) Nåede at fange hende på billedet nedenfor, hvor hun står med fløjten i munden og nysgerrigt læner sig frem :)
Da vi nåede til aften ville Jan og Sandra give aftensmad, så den stod på BBQ marineret mørbrad, kartoffelbåde og spiral-pomfrits med jensen's favoritsauce. MUMS!
Igen blev der holdt et par timers singstar, og det var super hyggeligt :)

I dag, Søndag, har den bare stået på ren afslapning. Ligeså fint vejret var i går, lige så meget møgvejr og regn er det i dag. sådan et rigtigt indevejr :)
Mens jeg sidder her og skriver kommer Naya ind med ENDNU et par sko... denne gang er det t par af mine :) hun er simpelthen bare blevet SÅ glade for sko. og de er hendes egne eller ej, er tilsyneladende lige meget. De skal bare IKKE stå på skoreolen og hun vil allerhelst prøve allesammen. Når hun så endelig får dem på bliver hun nærmest overlykkelig, men prøver hun at gå med dem og de så falder af, kan hun godt nok blive hysterisk.
Jeg må hellere stoppe her, Naya er i balladehjørnet, og jeg har lovet Mikkel at hjælpe ham med at rydde op på hans værelse. så.... hej hej.